Livsforsikring og realkreditlån: sådan sikrer du boligen
Et realkreditlån er den længste økonomiske forpligtelse, de fleste danskere påtager sig. Det er også den, der klarest består efter dem: lånet dør ikke sammen med låntageren. Den efterlevende skal enten betale ydelsen videre alene eller sælge.
Denne guide handler om, hvordan man lukker det hul, og hvorfor svaret ser anderledes ud, hvis I ikke er gift.
Hvad der sker med lånet, når en låntager dør
Står I begge på lånet, hæfter I solidarisk. Når den ene falder bort, forsvinder halvdelen af gælden ikke — hele restgælden bliver stående, og den efterlevende hæfter for den alene. Boet indfrier den ikke.
Samtidig falder husstandens indkomst, ofte til det halve. Ydelsen gør ikke. Det er hele problemet i én sætning, og det er derfor restgælden — ikke købsprisen og ikke lønnen — er det tal, du skal forsikre dig op imod.
Gældsforsikring gennem långiver eller en fritstående police
Der er to almindelige måder at gøre det på, og de opfører sig forskelligt.
Gældsforsikring knyttet til lånet følger typisk restgælden. Dækningen falder, i takt med at du betaler af, hvilket gør den billigere over tid. Til gengæld er den bundet til netop det lån: omlægger eller flytter du, skal forholdet som regel etableres på ny, og udbetalingen går til at indfri gælden frem for til en person, du selv har valgt.
En fritstående livsforsikring har en fast forsikringssum i hele perioden. Den følger dig, ikke lånet, så en omlægning eller et boligskifte rører den ikke. Du bestemmer selv, hvem der er begunstiget, og den efterlevende bestemmer selv, om pengene skal gå til at indfri lånet eller til noget andet — for eksempel til at blive boende, mens der er tid til at træffe beslutninger.
Denne side sælger ingen af delene og anbefaler ingen af dem. Forskellen, der er værd at forstå, er, at den ene dækning skrumper og er bundet til ét lån, mens den anden er fast og er din.
Samlevende med fælles lån
Her bliver forskellen på gift og ugift skarp.
Samlevende arver intet efter hinanden uden testamente. Ikke lidt — intet. Det gælder uanset hvor mange år I har boet sammen, og uanset om I har børn sammen. Det er en af de mest udbredte misforståelser i dansk arveret.
Et udvidet samlevertestamente kan rette op på det. Det kræver, at I har haft fælles folkeregisteradresse i mindst to år, eller at I har, har haft eller venter barn sammen, og det lader jer arve hinanden nogenlunde som ægtefæller.
Men en livsforsikring løser en anden del af problemet. Har du indsat din samlever som begunstiget, udbetales summen direkte til ham eller hende og går uden om boet. Uden en sådan indsættelse — og uden testamente — kan den efterlevende stå med hele lånet og ingen adkomst til den forsikringssum, der skulle have betalt det.
Krydslivsforsikring
For ugifte par er der en detalje, der er penge værd.
Indsætter du din samlever som begunstiget på din egen police, skal der betales boafgift af summen: 15 % af det, der overstiger bundfradraget på 392.300 kr. (2026), forudsat I har boet sammen i mindst to år. Har I ikke det, er den effektive sats 36,25 %.
Tegner I i stedet en krydslivsforsikring — hvor I hver især tegner og ejer en forsikring på den andens liv — er udbetalingen den efterlevendes egne penge og ikke arv. Så skal der slet ikke betales boafgift. Konstruktionen er velkendt og fuldt lovlig; den handler alene om, hvem der ejer policen.
Gifter I jer senere, forsvinder problemet af sig selv: en ægtefælle betaler 0 % i boafgift. Men gennemgå begunstigelsen, når det sker. Mere om afgifterne i guiden om skat og boafgift.
Hvor stor en dækning
Forsikr restgælden, ikke købsprisen. Har du betalt af i ti år, er de afdrag allerede dækket, og du betaler for en dækning, du ikke har brug for, hvis du regner med det oprindelige lånebeløb.
Husk samtidig, at boligen sjældent er den eneste post. Skal familien også have indkomst erstattet i nogle år, hører det med i samme regnestykke — det er dét, beregneren lægger sammen, sammen med det, du allerede har.